![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Khader og sort arbejde: Så gik apparatet i gang
Man forestiller sig krisemødet i Venstre: Er han nu ikke ved at få snuden for langt frem, ham Naser Khader?
Man ved ikke rigtig, hvad man skal stille op, diskuterer lidt frem og tilbage: Ny Alliance er populære, fungerer som magnet for stemmer fra borgerlige, der ikke kan lide Dansk Folkeparti og dén populistiske, fremmedfjendtlige linje, der også har inficeret Venstre og Konservative, og er, hvad der formentlig gør mere ondt end noget andet, reelt meget mere liberale, end Venstre og Anders Fogh har været i mange år.
Hvad man end måtte mene om Naser Khader, er der ingen tvivl om, at hans parti med rette udgør en trussel mod de etablerede borgerlige partier i almindelighed og den nuværende regering i særdeleshed.
Krisemødets deltagere river sig i håret, fortvivlelsen står malet i alle træk: Kan man dog ikke finde noget på Khader, noget der for alvor vil få ham ned med nakken? Har han ikke lagt an på en sekretær engang eller noget?
Den skaldede mand for bordenden ryster på hovedet, forsikrer grinende: "Den klarer jeg!" Og redaktøren for ét af landets vel nok mest tvivlsomme projekter vidste at levere varen: Man kunne finde noget på Khader, nemlig at han vistnok har fået lavet sort arbejde.
Som William Hazlitt vist sagde det (efter hukommelsen, jeg hører gerne hvis nogen har det rigtige citat):
If they can't find any fault with your arguments, they will surely find one with your reputation.
Smædekampagnen mod de "u-opportune" politiske modstandere er en klassiker, som måske nok er mindre udbredt i dansk end f.eks. amerikansk politik, men som vi dog har set gang på gang i de senere år. Taktikken har bl.a. fundet anvendelse mod Minoritetspartiet, mod de tidligere radikale politikere Tanvir Ahmed og Mona Sheikh, i særklasse mod Asmaa Abdol-Hamid, og nu altså også mod Naser Khader.
Det vil være rimeligt at sige, at Khader hermed kommer til at smage lidt af sin egen medicin og hermed ikke ligefrem fremstår som nogen forfulgt uskyldighed, men det vil også være rimeligt at sige, at sagen siger en hel del om, hvor sårbart overfor små beskidte intriger, det såkaldte mediedemokrati egentlig er.
Og så viser det, som titlen antyder, at lige så snart nogen stikker hovedet frem med et tilstrækkeligt "farligt" og tilstrækkeligt u-opportunt budskab, går der et stort apparat i gang med det formål at smæde og belyve vedkommende.
Det skal blive interessant at se, om Khader, nu hvor han selv har haft ørerne i dén maskine, vil have format til at forsvare ofrene for den næste løgnbårne smædekampagne, hvor det er en af hans egne politiske modstandere snarere end ham selv, der står for skud. Jeg har desværre mine tvivl.
Læs i øvrigt også Engelbreths analyse af sagen.