![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Kursskifte
Villy Søvndals "kursskifte", der består i, at han nu har lært at efterligne Socialdemokratiets højrefløj i deres appel til Dansk Folkepartis vælgere med påstande om, at integrationsproblemer "har noget med kultur at gøre" og med billige spark til den allerede noget marginaliserede og upopulære pan-islamiske bevægelse Hizb ut-Tahrir, har indbragt ham en masse medvind fra den islamskeptiske højrefløj og et ordentligt hop i meningsmålingerne.
Hoppet har tilsyneladende været stort nok til både at bekymre de radikale (hvis "humane" indvendinger mod Søvndals højredrejning ville have klædt dem bedre, da de sad i regering med Socialdemokratiet og faktisk kunne have gjort en forskel) og irritere Venstre, der formentlig føler sig åndet i nakken og er begyndt at tælle mandater.
Selv kommer jeg til at tænke på Alice i Eventyrland:
"Nej, nej!" sagde dronningen. "Først dommen - så nævningenes udtalelse!"Og jeg kommer til at tænke på slutningen af Erwin Neutzsky-Wulffs novelle Natio fra samlingen "Skrækkens ABC", 1992:
"Sikke noget snak!" sagde Alice højt. "Hvad vil det sige - dommen først?"
"Hold mund!" sagde dronningen og blev helt ildrød i ansigtet.
"Nej, jeg vil ikke!" svarede Alice.
"Af med hendes hoved!" skreg dronningen så højt, hun kunne. Men ingen rørte sig.
"Hvem bryder sig om jer?" sagde Alice. "I er jo bare et spil kort!"
"Det er ikke troldmanden, I skal slå ihjel, det er uhyret! Uhyret ..."Pludselig sidder, med andre ord, også en del af den traditionelt mere venlige fløj og kigger ondt på tidens foretrukne prügelknabe, muslimerne - og SF stormer frem i meningsmålingerne. Tænk engang: SF og Socialdemokraterne i regering med Dansk Folkepartis politik - og ingen andre end Enhedslisten og måske Jørgen Poulsen til at tale imod.
Ingen hørte ham. Det var, som om de ikke længere havde ører at høre med, kun hæse stemmer, tærskende arme og marcherende ben. Tibor betragtede dem rædselsslagent, som de krøb frem over landskabet som en græshoppesværm.
Han prøvede at finde kroværten og nogle af de venlige gæster iblandt dem, som han kunne tale med, men han genkendte ikke nogen. Det var, som om de havde forvandlet sig til et væsen med hundrede hoveder, et uhyre, der var det frygteligste af alle.
Perspektivet er sandelig skræmmende.