L'Oréal og etnisk rengøring - lidet overbevisende udenomssnak

 
Som opfølgning på mit indlæg fra forleden om L'Oréals dom for kun at ville have hvide mennesker til at demonstrere deres produkter, kontaktede jeg L'Oréal Danmark for at høre, hvor de stod.

Som svar fik jeg denne ikke særligt informative pressemeddelelse:

Imod alle forventninger fremførte Appelretten i Paris en afgørelse, der gik Garnier imod i en sag om diskrimination i sin ansættelsespraksis, men stadfæstede frifindelsen af Laurent Dubois, daværende direktør for Garnier i Frankrig.

Appelrettens afgørelse i dag er forbavsende og uforståelig. Den går imod den vel dokumenterede dom, der blev afgivet 1. juni 2006, hvor Garnier og Laurent Dubois blev pure frifundet.

Vi afviser på det bestemteste alle anklager om diskrimination mod Garnier. Vi betragter disse anklager som fuldstændig ubegrundede, og Garnier har besluttet at appellere dommen ved Cour de Cassation, Frankrigs højeste Appelret.

Medmenneskelig respekt er et grundlæggende princip hos L’Oréal. Vi mener, at forskellighed og mangfoldighed er en kilde til berigelse, og vi tolerer ingen form for racisme eller diskrimination.

Som sagt: Ikke særligt informativ. For at kunne dømme L'Oréal/Garnier for diskrimination må den franske domstol jo have fundet det bevist, at nogen ikke har ønsket ikke-hvide kvinder til at demonstrere L'Oréals produkter, og hermed må nogen altså have "tolereret en form for racisme eller diskrimination" i de parisiske forstæder.

Hvis det ikke er virksomheden selv, hvem er det så?

Pressemeddelelsens blanke benægtelse lyder mere som den britiske kriminelles "wasn't me, guv!" end som en seriøs forklaring fra en international koncern.

Hvis man graver lidt i det, vil man også finde, at L'Oréal har en ganske betændt historie, hvad angår netop racisme og diskrimination: Firmaets grundlægger Eugène Schueller var samtidig grundlægger af højrefløjsgruppen La Cagoule, en anti-semitisk gruppe, der under Pétains quislingeregime bl.a. satte ild til seks synagoger i Paris.

Vi læser herom i en gammel artikel i The Independent:

L'Oréal's Vichy history is steeped in collaboration. Schueller supported Hitler in l942 but, after the Liberation, "got a miraculous whitewash" thanks to André Bettencourt, who became his son-in-law. He sheltered Schueller and several collaborators from the Resistance. In 1991, L'Oréal's Vichy past became public knowledge; three years later, Bettencourt resigned, leaving his wife as the power behind L'Oréal.

Så hvis man i dag åbent diskriminerer mod sorte og arabiske franskmænd i forbindelse med PR-virksomhed, er det vel blot en fortsættelse af firmaets stolte traditioner, hvis bagmænd man i alle tilfælde holdt fast i næsten til det sidste.

Læs i øvrigt en glimrende artikel om sæbeproducentens beskidte fortid her.

[ agger, Tue 10 Jul, :07:43: /politik] - kommentar(er) - link

Kommentarer: