– fordi tiden kræver et MODSPIL

04. Apr 2008

Lenosfæren

 


'Arabawy (dvs., den egyptiske journalist Hossam el-Hamalawy) har udsendt en opfordring til bloggere blandt alverdens revolutionære socialister med sympati for Internationale Socialister eller det britiske trotskistparti SWP om at henvende sig til ham, så han kan skrive dem i mandtal i "lenosfæren".

Jeg er ikke selv alt for meget på linje med IS' eller SWP's ideologisk-marxistiske baggrund (jeg er uenig i forestillingen om Partiets hegemoni og opfatter individet som storebror snarere end lillebror i forholdet mellem individ og stat såvel som i forholdet mellem individ og parti og mener i øvrigt, disse ting er for komplekse til at gøre rede for i et kort indlæg som dette), men i en tid med så galopperende højredrejning som vores er man nødt til at lytte til de fornuftens stemmer, man har.

Og mange blogs på 'Arabawys liste gør det faktisk rigtig godt, således Lenin's Tomb, der trods sine af og til lidt for bastante klasseanalyser har en ubehagelig tendens til at ramme hovedet lige på sømmet, og 'Arabawy selv, når det stikker ham.

Der er ingen på listen fra Danmark, så hvis du er blogger og international socialist, var det måske en idé at give 'Arabawy et praj, så du kan komme på listen:
When you browse the internet, you find some amazing garbage by leftist activists who think that the struggle is happening in the cyberspace; hence you find terms popping up like "cyber-leninism," "cyber-revolution," "bloggers' power" (oh, how that reminds me of what one reads about May 1968 stupid "students' power" slogan), etc… We are revolutionary socialists. We believe in Workers' Power. Capitalism will not be overthrown by blogging against it. Capitalism will be overthrown when the working class takes control of the production process in their factories, land and workplaces. Blogs will NEVER substitute, contrary to what some may think (or dream), the centrality of the revolutionary newspaper as a organ, as a scaffold around which we build our organizations and parties. There is no, and will not be at any point, so-called "online revolution." But revolutionary socialists have to be up to date in using technology that the cyber age has provided.
Glemte jeg at nævne, at jeg ikke deler trotskisternes tiltro til arbejderklassen og dens evne til at tage over og sætte alt på plads?

Men det forhindrer ikke mange af dem i at sige mange fornuftige ting, især i vores "day and age" - således også 'Arabawy.

Link.

Kommentarer: