Luk lejren: Make Sandholm History
Jeg har modtaget denne udtalelse fra netværket Sorte Får i forbindelse med Luk Lejren-initiativet:
Make Sandholm History
Sorte Får opfordrer nu Dansk Røde Kors til at trække sig fra arbejdet med at drive asyllejre som Sandholm. Ved at drive lejrene er Røde Kors med at legitimere en racistisk asyl- og udlændingepolitik. Røde Kors er med til at frede den politik, som gør nogle mennesker til borgere med rettigheder og frihed og andre til det modsatte.Kun ved at stoppe med at drive lejrene kan Dansk Røde Kors leve op til sine værdier om at være neutral og hjælpe dem, der er i nød. Man er ikke neutral, hvis man hjælper regeringen med dens racistiske politik. Og man hjælper ingen i nød ved at vende det blinde øje til, og blot tage over og gøre regeringens beskidte arbejde.
Ved at trække sig fra lejrene kan Røde Kors være med til at sende et stærkt signal om, at den danske asyl- og udlændingepolitik ikke er i orden. Det opfordrer vi Røde Kors til.
Vi ved, at mange ansatte i Røde Kors gør et stort stykke arbejde. Også når asyllejrene er lukket, er der brug for alle, der har lyst til at hjælpe dem, der er på flugt og kommer til Danmark. Så til alle ansatte i Røde Kors: hjælp os med at få lukket lejrene. Og vær med til fremover at hjælpe folk på flugt uden samtidigt at være med til at opretholde et racistisk system og politik.
Vi har alle et ansvar for at stoppe den nuværende racistiske politik på asyl- og udlændingeområdet. Og det arbejde starter med at lukke asyllejrene.
Sorte Får anbefaler derfor alle at støtte op om Luk Lejren-initiativet - se www.luklejren.dk. I løbet af oktober vil Sorte Får også selv blande sig i debatten om asyllejrene. Og hvordan vi får dem afskaffet.
Se også: