Missionske hoveder

 
Danmarks biskopper vil ud og missionere blandt landets muslimer, skrev Nyhedsavisen i går:

"Vi står som kristne under missionsbefalingen, og den danske Folkekirke bør derfor også være en missionerende kirke, der deler evangeliets glæde med andre – også muslimerne," siger Karsten Nissen og tilføjer:

"Mit håb er selvfølgelig at muslimerne bliver kristne, men det er op til dem selv at bestemme."

Steen Skovsgaard, biskop på Lolland-Falster, er helt enig.

"Som kristne synes vi jo, at vi har et godt budskab om Guds kærlighed, som gælder alle – også muslimerne. Når mennesker konverterer til islam, tror jeg ikke, at de er klar over, at de siger nej til Guds kærlighed."

Jeg forudser, at de ikke vil få stort held med sig, og får lidt associationer til en bekendt jeg engang havde, der var Jehovas Vidne; han "ville så gerne" komme på besøg, for det kunne jo være "hyggeligt", men når det kom til stykket så handlede det alt sammen om det øjeblik, hvor Vagttårnet kom frem ...

Mest symptomatisk af alt er måske bemærkningen om, at mennesker, der konverterer "siger nej til Guds kærlighed".

Ja, og mennesker, der konverterer til kristendommen, siger nej til Krishnas kærlighed, som Mira Bai skriver om:

     Without Krishna I cannot sleep.   
     Tortured by longing, I cannot sleep,   
     and the fire of love   
     drives me to wander hither and thither.   
     Without the light of the Beloved   
     my house is dark,   
     and lamps do not please me.   
     Without the Beloved my bed is uninviting,   
     and I pass the nights awake.   
     When will my Beloved return home? 

Og i øvrigt til Vishnus storhed, Shivas styrke, Odins gru, Hermes' visdom og Afrodites kærlighed. Eller til Guds (Allahs) storhed og profetens visdom og inspiration.

Eller ...

Hvorfor denne insisteren hos de missionske hoveder til at ringeagte deres næstes gud og deres næstes tro fremfor at respektere næstens tro som en gave (så meget større er verden altså) fremfor en trussel?

Men hvis biskopperne virkelig har så travlt med at udbrede Guds kærlighed, vil jeg anbefale dem at lægge sig Jesu ord på sinde:

Med himmeriget er det ligesom med en skat, der var skjult i en mark, og en mand finder den og holder det hemmeligt, og af glæde over den går han hen og sælger alt, hvad han har, og køber den mark.

Fremdeles er det med himmeriget ligesom med en købmand, der søgte efter skønne perler; og da han havde fundet een meget kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den.
(Matt. 13, 44-47)

Men bekender disse biskopper sig mon egentlig overhovedet til dette "Guds Rige", eller bekender de sig monstro snarere til et jordisk rige, hvor de selv har anseelse, position, hus med lys og varme og bil i garagen – og hvor længe mon kærligheden til Guds rige ville holde, hvis disse materielle goder stod på spil?

Kierkegaard havde sine anelser og drog sin egen konklusion: "Dersom Du tror, og det tror Du jo dog, at det at stjæle, røve, plyndre, hore, bagtale, fraadse o.s.v. er Gud imod: den officielle Kristendom og dens Gudsdyrkelse er ham uendeligt væmmeligere."

Lad os derfor hellere tale om "guder" fremfor "Gud" og forsøge at anerkende og forstå andres tro, tanker og følelser - frem for skyttegraveri og fromt ævl om, at ikke-kristne "siger nej til [den eneste] guds kærlighed".

Læs også: Kristendom, næstekærlighed og "gudløs ateisme", et forsøg på at forklare, hvad kristendommen er - og hvorfor den i mine øjne primært bør høre fortiden, ikke fremtiden til.

[ agger, Fri 28 Sep, :10:13: /politik] - kommentar(er) - link

Kommentarer: