![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Muslimske kvinders muligheder - en britisk kommentar
Den britiske blogger og kvindelige muslim Shelina Zahra Janmohamed skriver i en kommentar om den absurde historie om en amerikansk kvinde der åbenbart er tæt på at udløse verdens undergang, fordi hun vælger at bære en islamisk designet badedragt:
The press is quick to call women who cover 'oppressed', stuck at home, backward. As soon as a Muslim woman disproves this stereotype there is a move to disparage her again, mock her. I wrote about this previously, where Muslim women are caught in this wrong-headed bigoted crossfire, in The War over Muslim Women.Minder det os monstro om noget? SFs Trine Pertou Mach skriver tilsvarende på sin blog:
Here we have an example of an active, successful Muslim woman and what happens? Take away her voice! In fact, the story illustrates the very upside down nature of the debate we are in.
Nydanske kvinder som Asmaa er mønsterbrydere. Også selvom de er loyale overfor en kultur, hvor religion er central, og ikke tatoverer ordet ’demokrati’ på kroppen. Hun er i udseende symbol på den ’undertrykte muslimske kvinde’, sådan som denne portrætteres med hjælp fra en række medier og meningsdannere. Nu maser hun sig på og gør det, man ikke troede, hun kunne. Dét bryder og forstyrrer.Og derfor skal hun kanøfles - af højrefløjen, der hader hende, fordi hun er jøde - undskyld, muslim; og af de kredse på venstrefløjen, der kun kan se mennesker (og især kvinder) som træffer andre valg end de selv som "undertrykte" mæhæ-er, der må "oplyses".
En selvstændig, intelligent ung kvinde, der træffer nogle valg, der stiller beskyldningerne om "undertrykkelse" i skammekrogen? En sådan stemme er der mange, der ikke har brug for, og det går som Shelina Janmohamed skriver: Here we have an example of an active, successful Muslim woman and what happens? Take away her voice!
Eller, de forsøger i hvert fald - indtil videre ser det ikke ud til at skulle lykkes.
PS:
Læs også Rune Engelbreth Larsens klumme i dagens Politiken om sagen.