![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Politiarbejde og diskrimination
Forleden skrev jeg, at den sidste uges uro "formentlig ikke har så meget at gøre med karikaturkrise eller mordkomplot som med virkelige og/eller opfattede ydmygelser"; jeg skrev også, at den lille avis Arbejderen "åbenbart har overtaget ansvaret for at fortælle om, hvad der sker i landet, når nu de førende medier svigter".
Vel, en anden, der heller ikke svigter, er Rune Engelbreth Larsen på sin Politiken-blog. Rune har bidraget med lange og fremragende analyser af situationen og har fremdraget myriader af oplysninger, der ikke fylder meget i den almindelige dækning af sagen.
Et meget vigtigt aspekt er spørgsmålet om politiets forskelsbehandling af mennesker af forskellig "type", herunder især spørgsmålet om en eller anden form for racistisk diskrimination mod netop andengenerationsindvandrere. Der er dels de berømte "brodne kar", som også de fleste politifolk gerne så luget ud, men problemet er faktisk langt mere vidtgående end som så.
Rune skriver og citerer:
Hvad sker der, hvis man kombinerer politiets iboende, skadelige stereotypificering af bl.a. indvandrere og "rockere" med et kvarter med mange unge indvandrere og hertil lægger udbredte racistiske holdninger og de berømte "brodne kar" - og husker, at Nørrebro er en såkaldt "visitationszone", dvs. et område, hvor Retsplejeloven er sat ud af kraft, reelt en mini-politistat?En Ph.D.-afhandling finansieret af Rigspolitiet selv og skrevet af antropologen Lars Holmberg fra det juridiske fakultet på Københavns Universitet, viste i 1999 ligeledes, at politifolks adfærd i det daglige arbejde kunne være præget af stærke fordomme. Og måske ikke helt så ubevidst, som vicepolitidirektør Arne Stevns mente.
Jyllands-Posten skrev herom: »En stor del af den danske politistyrkes arbejde er baseret på stereotype og diskriminerende forestillinger om, hvordan kriminelle ser ud – og hvordan de ikke ser ud. Unge indvandrere – eller folk, der ligner rockertyper, fordi de har skæg og sætter kasketten omvendt på – risikerer eksempelvis at blive standset og kontrolleret langt oftere end andre. Og ofte ser politiet den anden vej, når pæne danskere begår en mindre lovovertrædelse, som en indvandrer eller en rockertype bliver straffet for.« (JP, 3.10.1999).
Afhandlingen er udkommet som bogen Inden for lovens rammer, hvori Holmberg beskriver sine iagttagelser i Glostrup Politikreds gennem otte måneder. Han konstaterer bl.a., at Glostrup Politi opererer med to kategorier af mennesker: »Røvhuller« (de kriminelle eller dem, der ligner kriminelle) og »Hr. og Fru Danmark« (også kaldet de gode danske borgere).
Ifølge Jyllands-Posten konkluderer Holmberg bl.a.:
– Den konstante fokusering på bestemte typer som potentielt kriminelle smitter uundgåeligt af på statistikken. Når den samme type mennesker ideligt tiltrækker sig politiets interesse, er det også oftest dem, der opdages og pågribes.
– Politiets mistanke til særlige typer viser sig oftest ubegrundet. I fire ud af fem tilfælde, hvor betjente på eget initiativ standser en person eller bil på gaden, fører det enten til ingenting eller kun til en påtale. Men det er, gør betjentene klart, folks egne fejl, når de »absolut skal se sådan ud«.
– Politiets forhold til udlændinge er et helt kapitel for sig. Ikke at politifolkene er racister, men udlændinge er snarere en »væsentlig kilde til irritation« blandt andet funderet på en forkert, men blandt politifolk tilsyneladende udbredt forestilling om, at hovedparten af dem er kriminelle.
Ting som disse:
Det [er] først og fremmest politivold mod en ældre indvandrer af palæstinensisk herkomst, der fik det hele til at eksplodere: »Mange af drengene forklarer mig, at de godt kan tage selv at blive visiteret, hvis bare ikke der var de grimme bemærkninger. Den senere måned er visitationerne blevet grovere og mere ydmygende, og det her var gnisten. Mange af drengene stod og så på det, og det bredte sig som en løbeild.«Under de omstændigheder - hvorfor er det lige, det undrer os, hvis gryden koger over? De unge mennesker, vi taler om, er ikke alene vrede, de har al mulig grund til at være vrede. Dette kan og skal ikke undskylde hærværk mod sagesløse menneskers ejendom, men ... vredesreaktioner er ofte karakteriseret ved ikke at være afmålte, rimelige eller rationelle.SSP-politimand på Vesterbro, Claus Bjørn Nielsen, er på linje med denne forklaring: »Vi hører oftere og oftere, at vi ikke selv er for gode i vores kontakt med de unge mennesker. Til mig siger de unge, at de føler, at der er nogle betjente, der er racistiske i deres udtalelser.«
Hensynsløshed i visitationszonerne er også tilbagevendende kritikpunkter af politiets fremfærd: »Jeg bliver bekymret, når jeg hører, at helt unge mennesker bliver taget ned i en kælder og får besked på at tage alt tøjet af. Der er måske noget af det, der er opdigtet, men efterhånden er jeg nået dertil, hvor jeg tænker, at det jo ikke kan være opdigtet det hele.«
»Tiden er måske inde til, at vi i politiet er nødt til at kigge lidt på os selv. Der er de der brodne kar, som nogen gange føler, de er i overtal.«
Og hvis det er alt dette, der danner baggrund for den seneste tids uro - hvorfor hører vi så ikke om det alle andre steder end i Arbejderen og på Engelbreths Politiken-blog - og hvorfor er det ikke det, statsministeren forholder sig til i fjernsynet? Ja, jeg spørger bare ...