– fordi tiden kræver et MODSPIL

19. Sep 2007

Politiken i ny hetz mod muslimsk politiker

 
I en artikel i Politiken med overskriften Asmaa skal medietrænes læser vi bl.a. :
Med sine udtalelser om bl.a. dødsstraf og homoseksuelle har Asmaa Abdol-Hamid skabt usikkerhed om både egne holdninger og Enhedslistens politik.

Senest skabte det voldsom debat, da ...
Med hvad for nogle udtalelser, kan jeg ikke lade være med at spørge - Asmaa Abdol-Hamid har, som den radikale Rasmus Skov Larsen omhyggeligt har dokumenteret, aldrig udtalt sig tvetydigt eller suspekt om disse ting.

Politikens journalister Rasmus Emborg og Morten Skjoldager springer uden videre over hvor gærdet er lavest og serverer en rask, mistænkeliggørende lille løgn.

Skal vi konkludere, at for Politiken er det OK med etniske eller religiøse minoriteter her i landet - så længe de forbliver undertrykte, eksotiske stakler og i hvert fald ikke bliver "too big for their boots" og bilder sig ind, de kan gøre sig gældende på lige vilkår med "danske" politikere?

Hvis Rasmus Emborg og Morten Skjoldager er betegnende for det journalistiske niveau hos Politiken, står det i hvert fald og desværre sløjt til på Hørups og Brandes' gamle blad.

Læs også: Interview til Politiken med kvindelig, muslimsk politiker.

Kommentarer: