– fordi tiden kræver et MODSPIL

09. Dec 2007

Poulsen og sammenhængen

 
Rune Engelbreth har nogle gode betragtninger over Røde Kors' forhenværende generalsekretær Jørgen Poulsen og den forargelse over hans kontraktforhold der, formentlig drevet af de samme Naser Khader-fjendtlige kredse i Venstre og Dansk Folkeparti, der stod for så hårde angreb under den seneste valgkamp, nu truer med at "tvære manden helt ud".

Røde Kors er en privat organisation, dens personaleforhold kommer strengt taget ikke os andre ved, og visse kredses billige forsøg på et "tak for sidst" er bare lidt for oplagt.

Men, for der er et men: Jeg synes, det er meget underligt, at sagen overhovedet kommer så langt, som den er. Har Poulsen og Røde Kors virkelig ikke haft en plan for, hvad der skulle ske, hvis generalsekretræren kom i Folketinget? Hvordan kan de ikke have en sådan plan? Der er et eller andet her, der enten ikke stemmer eller også er håndteret endog meget amatøragtigt ...

Med hensyn til Poulsens egen håndtering af sagen vil jeg dog nøjes med at erklære mig enig med Ejnar Søndergaard fra Esbjerg, p.t. udstationeret i Uganda, der i en kommentar på Engelbreths blog skriver:
Jeg finder det særdeles uprofessionelt at Jørgen Poulsen skulle have haft orlov.

Hvilken ny chef ville Dansk Røde Kors få, hvis hun skulle udfylde en orlovsstilling og oven i købet for en folketingspolitiker, hvor også perioden er usikker - ½ eller 4 år. Og så med det nuværende usikre folketing?

Men vigtigere er, at en chef altid vil og skal sætte sin egen ledelsesstil, målsætning mm. Det er ikke en aftapningsmaskine, der skal passes. En ny leder kan ikke bare videreføre Jørgen Poulsens stil, målsætning mm. - holde pladsen varm. Sådan fungere den verden ikke.

Jørgen Poulsen burde, da han blev valgt, være mand for sin hat og have sagt sin stilling op, sagt tak for et godt samarbejde, tak fordi Røde Kors gav ham et godt grundlag for en ny karriere, tak til alle medarbejdere og frivillige ud over verden for det gode arbejde.

Og et held og lykke til efterfølgeren, som han dermed havde givet et ordentligt grundlag for sit fremtidige arbejde.

Det ville have været professionalisme.
Jørgen Poulsen forekommer med andre ord at have villet blæse og have mel i munden samtidig, og i den forbindelse at have tænkt mere på sig selv end på Røde Kors - og han havde nok stået sig ved at disponere lidt anderledes og i stedet selv takke af.

Men når det så er sagt, er der heller ikke mere at komme efter - Røde Kors' personaleforhold kommer som sagt ikke os andre ved, og hykleriet over de tabte nødhjælpspenge er lidt klægt fra folk, som har jublet over langt større nedskæringer af ulands-bidraget.

Kommentarer: