![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Rushdie: Den store afledningsmanøvre
Nu skrev jeg i går om Rushdies udnævnelse til "ridder", og hvordan det er skammeligt og et udtryk for forfattergerningens demise, at han har kunnet få sig selv til at tage imod denne "ære".
Som mediernes dækning af sagen udvikler sig, begynder et andet aspekt af sagen imidlertid at trænge sig på: Rushdies udnævnelse har tilsyneladende genoplivet dén vrede over Rushdies roman "De sataniske vers", som ayatollah Khomeini i sin tid pustede godt og grundigt til ved at udlove en pris på Rushdies hoved.
Det forlyder således, at der har været afholdt demonstrationer med op mod femten deltagere i mindst to islamiske lande, der har krævet Rushdies hoved på et fad og truet med som modtræk at slå selveste Osama bin Laden til ridder i stedet.
I mellemtiden fortsætter den egyptiske regering med at slå hårdt ned på det Muslimske Broderskab samt anholde og tortere bloggere, der bruger deres ytringsfrihed, samtidig med at Farooq Tariq, leder af det venstreorienterede Pakistan Labour Party netop er kommet ud af fængsel, arresteret for ... nåja, hvad står ikke helt klart, udover at hans parti ikke falder i Musharraf-diktaturets smag.
Tariq fortæller i den forbindelse om sit fængselsophold:
It was one of worst jail experience I had during my 30 year of activism. I was released after 15 days when my detention orders were withdrawn by the home secretary of Punjab government on 19th June. It was not due to a mercy of the government but our local and international massive solidarity campaign. Hundreds of protest letters have been sent to General Musharaf with dozens of faxes and messages of protest to different provincial authorities during the solidarity campaign against my detention.Samtidig, et andet sted på kloden, erklærer den mest konservative føderale appelret i USA, at USA's præsident George W. Bush i sin "krig mod terror" har tilsidesat forfatningen i en grad, så det reelt nærmer sig statskup: For a court to uphold a claim to such extraordinary power would do more than render lifeless the Suspension Clause, the Due Process Clause, and the rights to criminal process in the Fourth, Fifth, Sixth, and Eighth Amendments; it would effectively undermine all of the freedoms guaranteed by the Constitution.
Ingen af disse ting kan vore medier dog finde plads til at fortælle om - for kvoten for såvel "nyheder fra de varme lande" som "krigen mod terror" er for længst opbrugt af nogle få tåbelige fanatikere (herunder et medlem af vor ven Musharrafs kabinet), som benytter lejligheden til at aflede opmærksomheden fra deres egne mere end talrige hjemlige forklaringsproblemer. En dobbelt afledningsmanøvre, så at sige.
Før nogen går hen og drager for mange konklusioner, må jeg hellere lige forklare, hvor jeg selv står: Jeg læste "The Satanic Verses", da den først kom frem, og syntes, det var en fremragende roman - fabulerende og hård i sin brod mod en masse ting, herunder religiøs fanatisme og Thatcher-tidens England. Jeg mener bestemt ikke, Rushdie fortjente den overlast, der kom ud af Khomeinis daværende behov for en "billig sag", der kunne positionere ham i den islamiske verden. Selve bogen har Rushdie såmænd kun ære af.
Retrospektivt kan jeg godt se, hvad en troende muslim kunne finde anstødeligt i bogen, men det er ikke så meget anderledes end, hvad en troende kristen kunne finde anstødeligt ved f.eks. Claus Deleurans "Rejsen til Saturn" eller Hans Kirks "Vredens søn".
Men al det postyr, som pludselig åbenbart overskygger såvel den politiske undertrykkelse i Pakistan som Vestens støtte til det ægyptiske diktatur og samtidig fortrænger den amerikanske præsidents magtmisbrug og moradset i Irak ...?
Som i tilfældet med karikaturkrisen fristes man til at spørge: Hvor dumme tror d'herrer afledere egentlig, vi er? Og som i tilfældet med karikaturkrisen lader det til, at det desværre ikke er helt umuligt, at de har ret.