Tørklædesagen - en pind i Dansk Folkepartis ligkiste?

 
En væsentlig effekt af hele balladen om Søren Krarups voldsomme udfald mod en muslimsk kvindes mulige brug af tørklædet fra Folketingets talerstol kan meget vel være, at der kommer mange flere toneangivende, tørklædebærende eller ikke tørklædebærende, muslimske kvinder i det offentlige liv.

Asmaa Abdol Hamid, en venlig, slagkraftig og tydeligvis ikke spor "undertrykt" muslimsk kvinde, der planlægger at stille op til Folketinget, er nemlig allerede nu ved at blive rollemodel for fremtidens "Asmaa"'er, skriver metroXpress under overskriften "Der kommer flere Asmaa’er":

»Hvad er Folketinget for noget ...? Det vil jeg også.«

En flok små muslimske piger flokkedes om Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid, da hun blev interviewet foran sin boligblok i Vollsmose forleden.

Kvinden, der igen i går foranledigede Dansk Folkeparti til at kræve Folketingets talerstol tørklædefri og sammenlignede det muslimske klædestykke med nazisymbolet, kan vække muslimske piger og skubbe dem i gang med uddannelse og engagement i demokratiet.

Det mener flere kilder med erfaring fra integrationsmiljøet, som metroXpress har talt med.

»Det har stor effekt, at hun står frem og viser, der er flere måder at være muslim på. Både i forhold til muslimske pigers forståelse af deres muligheder og i forhold til os danskere, der har tendens til at se sort-hvidt,« siger antropolog Marianne Nøhr Larsen, som har arbejdet særligt med etniske minoritetspiger.

Forfatter og foredragsholder Rushy Rashid mener, Asmaa Abdol-Hamids kamp er vigtig.

»Hun provokerer, men det er nødvendigt for, at flere muslimske kvinder og ikke mindst deres forældre kan se, hvilke muligheder der er for at engagere sig og spille en rolle i det danske samfund,« siger hun ...

Symptomatisk er det også, at Jyllands-Postens læserbrevsspalte i dag - som en meget sjælden undtagelse - faktisk flyder over med læserbreve til støtte for landets muslimske borgere og deres ret til at bære tørklæde.

I et af disse indlæg skriver en Helle Nielsen fra Vanløse bl.a.:

[Krarup] sammenligner tørklædet med nazismens hagekors-symboler. Men er det egentlige ærinde en diskussion om tørklædet, eller er det for pastor Krarup endnu en udspekuleret måde at få lov til at udgyde hadsk tale mod en bestemt gruppe af befolkningen? Nemlig dem, der bekender sig til en anden religion end han selv - muslimerne. Dem, han rask væk skubber sammen i en ensartet stor klump - i en dem - mod os-tale, hvor alle skæres over en kam.

Hvor han endnu en gang tillader sig at besudle religionen islam som totalitær og dens trosfæller som potentielle terrorister. Der er mindst en million forskellige måder at være muslim på, at kombinere islam med sin kultur eller politiske overbevisning, at leve sin dagligdag. Og der er en million forskellige grunde og måder at bære (eller ikke bære) tørklædet.

Men det interesserer pastor Krarup sig ikke for.

Nej, han interesserer sig for at oppiske en folkestemning mod muslimerne. En rejs hjem, hvor I hører til-stemning. Danske Asmaa Abdol-Hamid må ikke få lov til at stå på Folketingets talerstol, fordi hun med sin etniske oprindelse og religiøse overbevisning er en torn i øjet på pastor Krarups kristen-fundamentalistiske og nationalsindede danskhed.

Holdninger, der er helt ude af trit med vores globaliserede verden. Men som desværre ses mange andre steder i verden, hvor folk frygter det fremmede, og hvor opportunistiske ledere derfor har frit spil til at værne om særlige etniske, nationale eller religiøse værdier og ophøje dem til den rigtige identitet - den ægte danskhed. Konsekvensen har vi set mange steder i verden. Fra Nazitysklands masseudryddelser af jøder, til etniske udrensninger i Bosnien, Rwanda for at nævne et par af skræmmeeksemplerne. Det er på tide at spørge, om demokratiet kan bære pastor Krarup og co. Er det ytringsfrihed at bruge Folketinget som talerstol for hadsk tale mod bestemte grupper i samfundet? Eller er det overtrædelse af demokratiske grundværdier?

Så måske det faktisk er lykkedes Søren Krarup, Mogens Camre m.fl. at score et gedigent selvmål.

For Krarups angreb synes bestemt ikke at have gjort Abdol-Hamids kandidatur mindre gennemslagskraftigt.

Og hvordan vil Dansk Folkeparti egentlig tage sig ud, den dag Asmaa Abdol-Hamid (efter al sandsynlighed) eller bliver valgt til landets højeste Ting, og hun trods Krarups voldsomme indfald for det første bærer tørklædet og for det andet koncentrerer sig om almindelige politiske spørgsmål i stil med, hvad hun ellers plejer at give udtryk for?

Svaret er, at det ikke vil være en særligt flatterende situation for dem. Den almindelige, dagligdags integration og accept af, at danskere kan være andet end hvide kristne, vil brede sig år for år - og den selvfølgelige accept af et muslimsk mindretal i landet ligeså.

[ agger, Sat 21 Apr, :09:37: /politik] - kommentar(er) - link

Kommentarer: