T-shirt eller ej? Tankepolitiet slår til igen
DRs generaldirektør Kenneth Plummer har været på Roskilde-festival i T-shirt, og det får nu straks pressens og Dansk Folkepartis ulve (piranhaer var måske et bedre ord) til at kaste sig over ham - bl.a. er fanatikeren Ole Hyltoft på banen med krav om en "forklaring".
Hvad jeg først og fremmest gerne vil have en forklaring på er, hvordan det kan rage os andre, hvilket tøj en bestemt offentligt ansat vælger at gå med i sin fritid. Hvordan kan vi prætendere at have ytringsfrihed eller overhovedet frihed i dette land, hvis diverse påklædninger eller udtryk tilsyneladende berettiger en ufortøvet udelukkelse fra det gode selskab?
Herudover synes jeg selv, at Plummers valg af T-shirt under en privat udflugt til Roskilde rejser en del interessante og vigtige spørgsmål. For eksempel: Hvor kan jeg selv få fat i sådan én, og kan de fås i hvid?