![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Tiggeri - godt eller skidt?
Politiken har en ganske interessant artikel om tiggeri på gaden i Danmark i dag - bl.a. interviewes Preben Brandt fra Rådet for socialt udstødte om hans syn på sagen:
De mange togtiggere er bare et eksempel på en branche i rivende udvikling.Brandt stilles også det fundamentale spørgsmål for alle os ikke-tiggere - skal man give eller lade være? Brandt giver nogenlunde det samme svar som jeg selv ville have givet, nemlig at "man" ikke "skal" noget som helst:
Fra at være en relativ sjældenhed for tyve år siden har tiggeri udviklet sig til et fænomen, mange byboere daglig skal tage stilling til.
"Den form for tiggeri, hvor man går rundt og beder om at få nogle penge lidt diskret - den har vi kendt i årevis. Det der med at sidde med et skilt med påskriften 'Jeg er sulten, jeg er hjemløs, jeg har ingen penge', og så bare sidde og kigge ud med en lille skål foran sig, er et fænomen, der begyndte at brede sig for seks-syv år siden. Det kom fra udlandet, men er blevet en velintegreret del af den danske kultur".
"Den sidste form er den type tiggeri, vi normalt kun har set, når vi rejser i Sydeuropa, hvor tiggerne sidder og blotter et stort sår eller et ben, der mangler. Det er en form, der ikke har en tradition i Danmark, hvis man kan tale om en dansk kulturform for tiggeri. Sydeuropæisk kalder jeg det. Sådan en form, hvor ydmygheden og jammeren er meget fremherskende".
Er det en mere kynisk måde at tigge på?
"Det er en mere demonstrativ og teatralsk måde. Som jeg i øvrigt, hvis jeg sådan skulle være erhvervskonsulent, ville vurdere ikke virker særlig godt over for danskere. Det virker i hvert fald ikke på mig!"
Jeg vil nødig have, at nogen skal diktere, om jeg skal give penge eller ej. Man skal give penge, hvis man synes, at det er rigtigt. Ikke fordi man føler sig forpligtet til det. Hvis min medfølelse eller trang bliver vakt, når jeg møder lige dét menneske, så giver jeg måske en tier eller tyver eller for den sags skyld 2 kroner, men ikke over 20-25 kroner. Tiggeri handler om småbeløb. Spørgsmålet er: Synes jeg, at den her person er den rette for mig at give nogle penge?Man skal dog passe på ikke blot at lade forargelsen over sådant tiggeri kamme over, som Niels Petersen skrev om i Hus Forbi for et par år siden:
Det sker jævnligt, når jeg venter på et S-tog i København. En eller anden forhutlet mand går rundt og tigger. "Kan du undvære to kroner?" spørger han, og forbløffende mange svarer, at de ikke kan eller slet ikke har to kroner.Link til Politikens artikel om tiggeri i Danmark i dag.
Det er selvfølgelig hårdt at insinuere, at folk lyver, men mon ikke langt de fleste rent faktisk er i besiddelse af to kroner. I dagens Danmark er to kroner så lille et beløb, at man i de fleste butikker dårligt kan købe noget for det. Jeg tillader mig derfor at tro, at når folk siger, at de ikke har eller kan undvære bare to kroner, så er det ikke, fordi der ikke ligger en tokrone i deres pung, men fordi de ikke ønsker at give de to kroner bort...
På den måde kan vi holde os for os selv, puge vore penge og passe vores - som en anden Onkel Joakim vogte nidkært på alle vore rigdomme. Blot synd, at vi også må vogte på vores medmenneskelighed i en sådan grad, at man kan komme i tvivl om, hvor dybt den stikker.
Måske det i stedet var værd at vove et øje og tillade sig at være et godtroende fjols i ny og næ? Hvad er der at miste andet end lidt håndører i håbet om, at pengene en gang imellem rent faktisk falder på et tørt sted?
Link til Niels Petersens kommentar fra Hus Forbi.