![[FSF
Associate Member]](http://www.modspil.dk/images/fsfMembergetButton.png){kind=small}
Uhrskov Jensens troværdighed - Trollhättan, statistik og retorik
Cand. mag. Morten Uhrskov Jensen reagerede forleden på min påpegning af hans manipulationer med et vredt læserbrev, hvor han forsøger at afvise mine argumenter med statistiske henvisninger kombineret med rasende sidebemærkninger, som holder mig mere elle mindre personligt ansvarlig for alt, hvad der sker af ubehagelige ting i Sverige, når nu jeg ikke vil give ham ret i, at det er de onde indvandreres skyld alt sammen.
I dag svarer jeg Uhrskov Jensen og en anden debattør, der var inde på noget af de samme, i et svar:
KRIMINALITETEN I RANDERS
I et læserbrev i JP 8/11 tillod jeg mig at påpege, at nogle anekdoter om kriminaliteten i Trollhättan i Sverige ikke ligger ud over, hvad man kunne opleve i Randers i 1980'erne.
10/11 svarer Morten Uhrskov Jensen, at selv om hans anekdoter måske ikke var så imponerende, så er kriminaliteten i Sverige i almindelighed og Trollhättan i særdeleshed dog alligevel steget.
Carsten Damsgaard fra Holbæk mener ligeledes, at jeg må være galt afmarcheret, idet han sammenligner kriminalstatistikkerne for Randers og Trollhättan for 2007.
I begge tilfælde må jeg dog melde hus forbi: Hvad jeg påpegede, havde intet med statistik eller for den sags skyld med Randers i 2007 at gøre.
Min pointe er, at Uhrskov Jensens kronik omtaler forhold, som ikke ligger ud over, hvad man kunne opleve i 1980'ernes Randers - og det uden, at nogen af den grund forfaldt til smægtende retorik om "helvede på jord".
Men dengang var det heller ikke indvandrere, der stod bag.
Mon ikke, der er en sammenhæng?
I øvrigt interessant at bemærke den indestængte vrede i Uhrskovs og Damsgaards indlæg med skældsord om »skidtspand« og »sutteklud« indflettet som yderligere belæg for de haltende data. Man kommer til at tænke på det gamle ord om, at sandheden er ilde hørt.
Endnu mere interessant gør René i kommentarerne opmærksom på et svar til Uhrskov fra den dansk-svenske bibliotekar Mia Gustafsson, der heller ikke kan genkende billedet af sin hjemby som "Helvede på Jord":
Jeg arbejder som børnebibliotekar midt i det frygtelige inferno, som du har valgt at kalde Trollhättan (JP 24/11). Og endnu værre: Jeg arbejder på Kronogården, det absolut mest indvandrertætte sted i hele Trollhättan, lige ved siden af Klockaregården. Du ved, det plejehjem, hvor folk ikke turde gå på arbejde af frygt for at blive slået ihjel og voldtaget.Der tegner sig konturerne af en akademiker, der er ude i en ganske bestemt mission, og som i den anledning sortmaler en by, hvis almindelige daglige liv han intet aner om.
Jeg er ikke statistiker og kan ikke smide en masse tal på bordet for at underbygge en frygtelig masse sludder. For det, du kommer med, er ikke helt så troværdigt, som du forsøger at få det til at lyde. Forskellen på dig og mig er, at jeg både kender til og ved, hvad der egentlig foregår i Trollhättan og på Kronogården. Det gør du ikke.
(...)
Hvordan er det så at arbejde og være i Trollhättan og på Kronogården? Vi har haft mange problemer. Det er der slet ikke nogen diskussion om. At der har været problemer på Klockaregården er jeg også med på. Hvad du ikke skrev var, at situationen nu er betydeligt bedre, end den var i september, da brevet til kommunen blev skrevet.
På Kronogården bor der mange mennesker, som kommer fra et andet land, helt korrekt. Men det er det, som gør Kronogården til et herligt sted at arbejde.
Om man er et godt menneske eller ej, om man vil vise respekt eller ej for sine medmennesker, har ikke en pind at gøre med, hvor man kommer fra, eller hvilken gud man tror på.
Inden du kommer for godt i gang med at svine min arbejdsplads til og ikke mindst fortælle for andre danskere, hvilket inferno det er for mig at gå til mit arbejde hver dag, synes jeg, du skulle tage toget op til Trollhättan (du kan jo altid låne en skudsikker vest; dem har vi under lånedisken) og komme og hilse på Kronogårdsbiblioteket.
Dette gør han ud fra nogle enkeltstående hændelser, som ikke er værre end, hvad man har set andre steder til andre tider uden at nogen af den grund så tegn på den vestlige civilisations undergang. Morten Uhrskov Jensens troværdighed hænger i laser.
Link: Her er alle velkomne - debatindlæg i Jyllands-Posten af Mia Gustafsson, bosat i Sverige og bibliotekar i Trollhättan.