– fordi tiden kræver et MODSPIL

10. Nov 2009

Uhyggeligt - velfærdsstatens bagside

 
foreversouls: autism


Læserbrev i Politiken, 3.11.2009:




UHYGGELIGT

Det var uhyggeligt at læse Maria Mazzonis beretning i Politiken 1/11 om hendes forgæves forsøg på at råbe kommunen op og få hjælp til sin psykisk syge datter.

Andre steder i landet er det måske ikke helt så slemt som i København, men det egentlige resultat er præcis det samme: Børn, der kunne have haft en god prognose, hvis de havde fået støtte, tabes på gulvet på grund af offentligt omsorgssvigt.

Alle gode kræfter og instanser sætter sig ned i en rundkreds og er enige om at noget må gøres, det er bare ikke lige præcis dem selv, der skal gøre det. Dette system vender den tunge ende nedad: Forældre med store ressourcer og overskud til at bruge dem på deres børns handicap kan trække læsset selv, eller de kan måske råbe højt nok til, at der sker noget. Forældre med kun almindelige ressourcer til deres rådighed (som Mazzoni i Politikens artikel) må se sig selv kørt ned, mens deres børn ikke får hjælp og i værste fald ender med at gå til grunde.

Hvad med et samlet system, der satte barnet og behovet først og papirerne og juristerierne sidst?




Se også dette indlæg på den anden blog.

Foto: autism, af foreversouls. Anvendes under en Creative Commons-licens.

Kommentarer: